Rumænien fisker i rørte vande

0
253

Vi giver en fjerdedel af befolkningen i nabolandet Republikken Moldova rumænsk statsborgerskab.

Sådan omtrent lød det torsdag, da den rumænske regering foreslog at give statsborgerskab til op mod en million moldavere.

– Dette er kun et forslag, et udtryk for en mening. Jeg tror, det blot er en ren politisk udmelding, nedtonede EU-kommissionen talsmand, Christina Gallach forslaget, skriver euobserver.com.

Rumænien har konkret foreslået, at alle moldavere, hvis bedsteforældre eller oldeforældre var af rumænsk afstamning, kan få rumænsk statsborgerskab. Tidligere har det kun været, hvis bedsteforældrene var rumænske.

Det nye er også, at man ikke længere skal gennemgå en sprogprøve i rumænsk.

Forslaget, der først skal gennem det rumænske parlament, kommer som reaktion på, at Republikken Moldova i forrige uge udviste den rumænske ambassadør og indførte visumkrav for rumænske statsborgere efter beskydninger om, at Rumænien forsøgte at gennemføre et kup efter parlamentsvalget.

Valget gav det kommunistiske regeringsparti en valgsejr på 50 procent af stemmerne. Valget var ‘generelt fair’ konkluderede de internationale valgobservatører fra OSCE. En fintælling af de afgivne stemmer har bekræftet resultatet, skrev BBC fredag….. Arbejderen

Lasă un răspuns