Rumænsk presse: Hvorfor så fed, Rafa?

0
381
Rumænsk presse: Hvorfor så fed, Rafa?

Den rumænske presse har forsøgt at lægge et lidt anderledes pres på Liverpool frem mod mødet med Unirea Urziceni i Europa League ved at gå temmelig personligt efter manager Rafael Benitez.

På et ret bizart pressemøde i den rumænske hovedstad, inden torsdagens opgør blev Benitez bombarderet med spørgsmål om dette og hint, og det kom bl.a. til at inkludere spørgsmål om spanieren fysik.

De rumænske pressefolk havde allerede antydet kraftigt, at Benitez havde vist mangel på respekt ved at den engelske klub ankom så sent i Bukarest, som de gjorde (onsdag aften), da de pludselig svingede over i en langt mere personlig samling spørgsmål til Liverpool-manageren.

En journalist spurgte, hvordan det var at blive drillet med en stor mave af modstanderholdets fans, og en anden tilføjede, at han da havde taget en del på i vægt siden Liverpools Champions League-finalesejr over AC Milan i 2005.

Benitez tog dog vægtspørgsmålene med et smil og svarede:

– Det er pga. den stress, der følger med, når man skal svare på så mange pressespørgsmål. Tak og godnat.

Lasă un răspuns