Rumænsk sex-forbryder dømt til forvaring og udvisning

0
174

En 26-årig rumænsk mand blev i dag dømt til forvaring og udvist for grov voldtægt i Århus sidste år.

26-årige Adrian Tudose er for farlig til at komme på fri fod igen. Det fandt Retten i Århus, da den rumænske mand mandag blev idømt forvaring for en særdeles grov voldtægt i Århus i maj sidste år.

Her blev en 28-årig kvinde voldtaget flere gange, da Adrian Tudose tidligt 11. maj holdt en kniv mod hendes hals ved Riiskovstien.

Fanget i tysk nattog
Efter voldtægten flygtede den kronragede og tatoverede gerningsmand sydpå, hvor tysk politi kort efter havde held til at fange ham i et nattog.

Ud over den grove voldtægt af den 28-årige kvinde blev Tudose også dømt for at have forsøgt sig som voldtægtsmand tidligere samme nat. Her lykkedes det dog hans 20-årige offer at råbe så meget op, at han stak af.

Skulle det på et senere tidspunkt blive vurderet, at den forvaringsdømte igen kan sluses ud i samfundet, så kommer han ikke til at slå sine folder i Danmark. Han blev nemlig også dømt til udvisning.

http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/AarhusBy/2009/08/17/115356.htm?rss=true

Lasă un răspuns