Et ægtepar har for nylig modtaget 169.000 kroner i efterbetaling fra deres tidligere arbejdsgiver, KN Rengøring. Det skyldes, at de to rengøringsansatte blev snydt for løn og pension, mens de arbejdede for det landsdækkende rengøringsfirma med hovedsæde i Pandrup i Nordjylland.

En betragtelig del af deres løn for arbejdet i Danmark fik de betalt i Rumæniens møntfod lei via et selskab ved navn S.C. Servicii Curatenie Max Srl, viser bankudskrifter. Rengøringsparret blev også betalt i euro.

Eugen Buzgau fortalte i Arbejdsretten, at han og hans kone til sidst ikke længere ville acceptere at blive underbetalt, og at de derfor gik til 3F Aalborg.

KN Rengøring har desuden betalt en bod på 25.000 kroner til 3F for brud på fagforeningens og Danske Services serviceoverenskomst på rengøringsområdet. Betalingen er sket som følge af et forlig ved Arbejdsretten mellem firmaet og 3F, hvor de to rengøringsmedarbejdere er medlemmer.

  • Vi er glade for, at vores medlemmer efter flere års kamp endelig har fået en efterbetaling. Vi havde dog håbet på, at efterbetalingen ville værre større, for der er ingen tvivl om, at KN Rengøring har snydt dem for betaling, siger Henriette Olofsen, forhandlingssekretær på rengøringsområdet hos 3F.

more  fagbladet3f.dk

 

Lasă un răspuns