TARE !!! Danez de 67 de ani a arendat 830 de hectare pentru a face agricultura moderna in Romania

1
138

Fermierii danezi se stabilesc si incep sa faca agricultura in Romania…

Alder behøver ikke at være en hindring for at starte på en frisk. Jørgen Pilgaard er 67 år og har for nylig lejet 830 hektar i Rumænien

2.400 kilometer fra gården i Nordjylland er 67-årige Jørgen Pilgaard i fuld gang med at opbygge et landbrug i det nordøstlige Rumænien.

Den gæve nordjyde har lejet 830 hektar, hvor der blandt andet skal dyrkes hvede, byg, soja og raps. Tanken er, at han med tiden vil købe jorden og opføre nye driftsbygninger og en beboelsesejendom.

– Min far er 99 år og er stadig helt frisk, så jeg regner med at have en del år til gode, siger Jørgen Pilgaard med tanke på, at hans alder egentlig berettiger ham til pension.

Eventyrlyst i blodet

Eventyrlysten ligger vist i blodet, for han har også drevet landbrug i Canada. Og det ophold er medvirkende til, at han nu vil etablere landbrug i Rumænien.

– Canadierne har de her kæmpesiloer, der er velegnede til store bedrifter, og dem har jeg importeret en del af, fortæller Jørgen Pilgaard.

Han fik afsat 20 siloer til en kunde i Rumænien, men handlen gik i vasken, og så stod Jørgen Pilgaard pludselig med en masse ubenyttet lagerplads. 8.000 ton i alt.

– Jeg fik den idé, at jeg selv kunne fylde dem cirka halvt op ved at skaffe en hel del jord og leje resten ud. Heldigvis havde jeg gode kontakter i Rumænien, som hjalp mig med at få lejet noget jord.

Jørgen Pilgaards bedrift hjemme ved Sæby var i forvejen droslet ned til kun at omfatte skovbrug, så han mente, at det nok kunne gå at prøve lykken i Rumænien.

Floden hedder Prut

Hans marker ligger i nærheden af vandkraftsøen Costetsi ved floden Prut. Til trods for flodens navn, fik Jørgen Pilgaard besked om at sørge for at holde sine marker på god afstand fra floden.

 

– Myndighederne hernede tillader ikke hvad som helst, så EU’s miljøregler virker altså også i de nye EU-lande, siger Jørgen Pilgaard.

Han fraråder, at man kaster sig ud i et sådant projekt uden at have kontakterne i orden. Bureaukratiet virker ikke helt som hjemme i Danmark. Jørgen Pilgaard har fået hjælp til at etablere sig af driftsleder Kjeld Olesen, der har været i Rumænien i flere år og han ved, hvordan man håndterer leje og køb af jord.

– Rumænsk er ikke det nemmeste sprog i verden, og kun få taler engelsk, men med lidt hjælp kan man godt etablere sig hernede, fortæller Jørgen Pilgaard.

Hans langsigtede planer går ud på at bygge en forpagterbolig og senere igen en bolig til ham selv og hustruen, der passer bedriften i det nordjyske.

– Men vi har ingen planer om at slå os ned permanent i Rumænien, så det bliver en slags sommerhus, hvor vi også kan være med i udviklingen af den rumænske bedrift, siger Jørgen Pilgaard.

Masser af maskiner

For at drive jorden kræves der maskiner, og til det formål har Jørgen Pilgaard fået fem lastbilstræk fra Danmark med alt i traktorer, såmaskiner, vogne og andet godt grej til agerbrug.

– Maskiner er temmelig dyre hernede, så jeg henvendte mig til Mørkledet Maskiner i Dronninglund og spurgte, om firmaet kunne levere en komplet maskinpark. Det kunne det, og selvom transporten var både lang og dyr, kunne det godt betale sig at hente tingene i Danmark, fortæller Jørgen Pilgaard.

Han har allerede fået kørt mange timer med Kuhn rotorsåsættet for at så om, da vinterrapsen ikke rigtig blev til noget. Jørgen Pilgaard mener, at der var for tørt, da der blev sået sidste år.

Udsigterne for danskere, der etablerer sig i Rumænien er trods krisen gode. Ifølge den danske ambassade i hovedstaden Bukarest har Rumænien et stort potentiale for at blive et af EU’s store landbrugslande.

 

67-årig vil drive landbrug i Rumænien

1 COMENTARIU

Lasă un răspuns