Tysk politi stoppede rumænske menneskesmuglere på vej mod Danmark

0
137

Tarp/Berge. Tysk politi havde tirsdag held til at stoppe to biler på vej til Danmark, som forsøgte at smugle udlændinge ind i Danmark mod betaling.

De to menneskesmuglere – en rumæner og en italiener – kørte begge i biler på italienske nummerplader. Og havde begge betalingen for køreturen skjult på kroppen.

Første opdagelse skete ved Tarp, da politiet ved middagstid stoppede en bil med en rumænsk chauffør, som var i færd med at transportere fire syriske mænd på mellem 24 og 38 år til Danmark. Han havde gemt betalingen på mere end 1600 euro i sin ene sko.

Kort tid senere stoppede politiet endnu en smugler, som forsøgte at skaffe fire mænd og en kvinde adgang til Danmark. Denne gang var der tale om en 34-årig italiener, som ligesom den rumænske smugler havde gemt betalingen for turen i såvel sin ene sko som i underbukserne.

Han måtte endda betale en depositum på 400 euro for at få blive løsladt igen, men blev ligesom sin rumænske kollega noteret for at have forsøgt at smugle udlændinge ind i Danmark. Begge blev dog efterfølgende løsladt.

Alle otte mænd og den ene kvinde blev efterfølgende overdraget til udlændingekontrolafdelingen, som skal beslutte, hvad der skal ske med dem.

Lasă un răspuns