Visul umed-erotic al partidului nationalist din Danemarca, Dansk Folkeparti : Sa cumpere o puscarie în Romania si sa o umple cu infractorii români condamnati la Copenhaga

0
23

DF-komets våde drøm: Vil købe fængsel i Rumænien. DF’s retsordfører vil købe et fængsel i Rumænien. De danske fængsler er for gode til udenlandske kriminelle, derfor skal de afsone Rumænien.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, går lige nu og drømmer. Og han drømmer stort. Især om fængsler i Rumænien og om at sende kriminelle udlændinge til at afsone deres straf i udlandet.

– De griner af vores system. De skal ikke sidde i et dansk fængsel, de skal sendes lige på hovedet til et fængsel i Rumænien, siger Peter Kofod om sin drøm.

Fængsel er ikke straf
Den unge DF’’er har timet sit forslag med partiets årsmøde i Herning. Han er ikke den eneste, som vil sende udenlandske kriminelle ud af landet.

– Lad mig sige det rent ud: Der er nogle kriminelle, særligt dem der kommer fra Østeuropa, der ikke tager vores fængsler som en straf.

– Realiteterne er, at en meget stor del af de indsatte i de danske fængsler og arresthuse ikke kommer fra Danmark. En stor del af fangerne er borgere fra andre EU-lande, forklarer DF’s retsordførerer.

Efter norsk forbillede
I næste uge drager han til Rumænien på en studietur med retsudvalget fra Folketinget.

Formålet med turen er ikke at købe fængsler, men alligevel vil den unge DF’er undersøge mulighederne. Studieturen tager også Peter Kofod til Litauen, men han holder fast i, at et fængsel i Rumænien vil være mest passende.

– Danmark har tidligere prøvet at sende rumænere til afsoning i deres hjemland, det afviste Højesteret. Hvordan vil du få gennemført dit forslag om at sende indsatte derned?

– Der er nogle af deres fængsler, der lever op til de standarder, der skal være. Men det er rigtigt nok, at de der rigide krav om, hvor stor en fængselscelle skal være, dem ser jeg da gerne hen, hvor peberet gror.

– Det er fuldstændig latterligt, men vi må overholde reglerne, konstaterer Peter Kofod.

 

 

http://m.ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/df-komets-vaade-droem-vil-koebe-faengsel-i-rumaenien/6828125

Lasă un răspuns